Om Fyrshoppen
Din ekspert i fyrværkeri siden 1996
Cheffyrværker Karsten Nielsen åbnede sin første butik allerede i 1996 på Østergade i Næstved. I dag har Fyrshoppens fysiske butik haft fast placering på Dyrskuepladsen i Næstved i mere end 20 år. Mange kunder kender os også fra vores webshop, Fyrshoppen.dk, hvor vi tilbyder et nøje udvalgt sortiment til nytår – baseret på erfaring, kvalitet og sikkerhed.
Fyrshoppen ejes i dag af Karsten og Martin – et umage par på papiret, men et stærkt makkerpar i praksis.
Karsten står for den praktiske, faglige og tekniske del med mere end 30 års erfaring inden for afvikling, rådgivning og sikker anvendelse. Martin har derimod stærk flair for det digitale, det systematiske og den generelle kundetilfredshed – fra sortimentsopbygning og test til online formidling, struktur og kundeoplevelse.
Martin har gennem mange år stået på den anden side af disken. Han har besøgt et stort antal butikker i hele landet, oplevet forskellige sortimenter og afprøvet et bredt udvalg af konsumprodukter i praksis. Samtidig har han opbygget et stort netværk i fyrværkeribranchen. Den viden bruges aktivt til at vurdere kvalitet, effektforløb og helhedsoplevelse, før produkter bliver en del af sortimentet.
Karsten har siden 1996 været uddannet fyrværker og har omkring 30 års erfaring med køb, salg og afvikling af både konsumprodukter og professionelle shows. Erfaringen spænder fra rådgivning i butik til større arrangementer og avancerede opsætninger, hvor sikkerhed og præcision er afgørende.
Fælles for Karsten og Martin er passionen. Ofte opstår de bedste idéer i krydsfeltet mellem praktisk erfaring og digitale analyser – nogle gange skæve idéer, men næsten altid idéer, der løfter oplevelsen for kunden. Det er netop samspillet, der gør Fyrshoppen unik.
Erfaring, passion og faglighed siden 1996
Hele teamet hos Fyrshoppen deler den samme passion. Flere er uddannede fyrværkere, og vi bruger hvert år erfaringer fra Danmarksmesterskaber, shows og praktiske tests til at udvælge de mest imponerende og sikre produkter.
Karsten underviser desuden skoler og grupper i korrekt og sikker anvendelse, så både børn og voksne kan få en tryg oplevelse. For os handler det ikke kun om fest – men om ansvar, viden og ærlig rådgivning.
Fyrshoppen.dk – specialister i nytårsglæde, festoplevelser og sikker vejledning. Udvalgt af nørder, solgt med passion.
Ca. 25 år gammelt billede fra et af vores første fyrværkeri displays. Dengang med rigtig fyrværkeri :)
Fyrshoppen i medierne
Fyrshoppen har været omtalt i flere danske medier som TV2, DR og SN.dk i forbindelse med nytårssalg, sikkerhed og vores 25 års jubilæum i fyrværkeribranchen.
Se artikler fra blandt andet TV2, DR og SN.dk om Fyrshoppen og vores arbejde med fyrværkeri siden 1996.
Læs presseomtalen
Se også



